Motionsdagbog
Fuld kontrol over din motion - og vægt
Motionsdagbogen er et stykke software der kan hjælpe dig med at holde styr på din
træning. Programmet henvender sig til motionisten, der gerne vil skabe sig et overblik
over sin træning. Du kan selv definere dine aktivitetstyper (løb, cykling, svømning
osv.), dine ruter og det udstyr du anvender.
Download
Systemkrav:
· Microsoft Windows 2000, XP eller Vista
· Microsoft .NET Framework 2.0
Download Motionsdagbog
Pris & bestilling
Programmet kan prøves helt uden begrænsninger i 30 dage. Hvis du derefter fortsat
ønsker at benytte programmet, skal du købe en licens. En licens koster pt. 100 kr.
og inkluderer opdateringer og e-mail-support indtil næste version udgives.
For at bestille programmet, skal du udfylde bestillingsformularen.
Funktioner
Programmet er et flerbrugersystem, og du kan derfor oprette alle de brugere, du
ønsker.
Den primære funktion i programmet er selve aktivitetsregistreringen. Her angives
tider, distancer, ruter, aktivitetstype, anvendt udstyr osv. Data kan importeres
fra Polar .hrm-filer.
For at lette registreringen af aktiviteter er det muligt at oprette basisdata. Disse
data består af aktivitetstyper, udstyr og ruter.
Aktivitetstyper anvendes til en logisk opdeling af aktiviteterne (løb, svømning,
cykling osv.), og du bestemmer naturligvis selv hvor mange og hvilke der skal til
for at lette registreringen. Når der er registreret aktiviteter på en given type,
kan du se samlet distance og tidsforbrug for denne.
Udstyr som sko og lignende kan oprettes i programmet, så du kan følge med i hvor
tit og hvor meget du bruger disse.
Du kan også oprette de ruter, du typisk anvender, i programmet, så du kontinuerligt
kan følge med i dine hurtigste tid, gennemsnitsfart og meget mere.
Til at holde styr på vægt, skader, kondital mv. findes et punkt der hedder "Krop & helbred".
Her kan du blandt andet registrere vægt, sygdom/skader m.m., så du løbende kan holde styr på hvad
der kan være årsag til en eventuel formnedgang.
Alle registrerede data kan tilgås via Data-menuen, og kan sorteres og filtreres
som ønsket. Registrerede data kan ligeledes kopieres til Microsoft Office® Excel.
Udskrivning er nem og ligetil, og du bestemmer selv hvilke rækker og kolonner der
skal udskrives.